Tibetdemonstration ved Kinas ambassade 10. marts 2019

 

Ambassadeskilt

Kom med til demonstration på 60-årsdagen for folkeopstanden i Lhasa og vis Kina, at vi aldrig glemmer Tibet!

Vi medbringer et hav af tibetanske flag og sørger for musik og taler.

Vi samles ved Hellerup Station kl. 13.30 og går i optog til Kinas ambassade. Kl. 14 bliver der her musik af Henrik Strube og taler af blandt andre Pernille Frahm (SF) og Viggo Fischer (KF).

Den 10. marts 1959 gjorde befolkningen i Tibets hovedstad oprør efter 9 års kinesisk besættelse. Oprøret blev slået brutalt ned, tusinder døde, Kina overtog al magt, og Dalai Lama flygtede til Indien.

Støttekomiteen for Tibet arrangerer demonstrationen i samarbejde med Dansk Selskab for Tibetansk Kultur og Studerende for et Frit Tibet. Dagen markerer desuden Støttekomiteens 30-års fødselsdag.

 

Du kan også følge med på Facebook.