Demonstration den 10. marts markerer folkeopstanden i Tibet

TID:              Fredag den 10. marts kl. 16-17

STED:           Foran Kinas ambassade, Øregårds Alle 25, Hellerup

https://www.facebook.com/events/767345354787407/

Kl. 18-19 er der en lysmanifestation på Gammeltorv i samarbejde med Amnesty International.

Demonstrationen afholdes sammen med de andre danske Tibetorganisationer i anledning af 64-årsdagen for den tibetanske folkeopstand i Lhasa i 1959. Den tematiserer den aktuelle situation i Tibet og fokuserer på, hvordan tibetanernes rettigheder underkendes systematisk og vedvarende.

Program:

• Hanne Bess Boelsbjerg (Støttekomiteen for Tibet) læser uddrag af den tibetanske eksilpræsident Penpa Tserings 10. marts-tale.

• Anders Højmark Andersen (Støttekomiteen for Tibet) taler på baggrund af Tibetsagen om, hvordan Kina har opnået indflydelse i bl.a. Danmark til at forhindre demonstrationer for Tibet.

• Tine Steffensen (Studerende for et Frit Tibet) fortæller om den aktuelle kampagne for at stoppe et amerikansk medicinalfirma, der medvirker til at kortlægge den tibetanske befolknings DNA uden deres samtykke.

• Grethe Sørvig (Dansk Selskab for Tibetansk Kultur) giver indblik, hvordan den kinesiske regering har tvunget tibetanske børn på kostskoler langt fra deres forældre. Her må de kun tale kinesisk og frarøves muligheden for en opvækst præget af tibetansk kultur. Dette minder om andre koloniseringsforsøg, som tvangsforflytningen af grønlandske børn, der nu bliver fordømt både i Danmark og i udlandet.

Efter demonstrationen er der mulighed for at tage S-toget til Nørreport og samles på Gammeltorv, hvor der arrangeres en lysmanifestation i samarbejde med Amnesty International’s eventgruppe. Det er første gang, at Amnesty er officiel samarbejdspartner omkring dette arrangement, så det glæder os meget. Lysmanifestationen foregår fra kl. 18-19.

For at styrke fællesskabet er der efterfølgende mulighed for, at de, der ønsker det, kan spise sammen på en nærliggende restaurant. Der arrangeres fælles bordbestilling ved at skrive til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. , mens regningen afregnes særskilt.

Markeringen af årsdagen er arrangeret af Støttekomiteen for Tibet, Studerende for et Frit Tibet, Dansk Selskab for Tibetansk Kultur og Amnesty International’s eventgruppe samt støttet af det Tibetanske Samfund.

Vi glæder os til at se jer!