Støttekomiteen for Tibet har i dag kl. 14:30 foretræde for Folketingets udenrigsudvalg sammen med den dansk-tyske antropolog og uighurekspert Rune Steenberg. Vi vil informere om masseinterneringen af uighurerne og deres tvangsarbejde på fabrikker, der bl.a. leverer til danske firmaer.
Folketinget og regeringen bør fordømme Kinas igangværende kulturelle folkemord i Xinjiang og forbyde danske firmaer og institutioner at samarbejde med kinesiske virksomheder eller institutioner, der medvirker til undertrykkelsen. Desuden bør regeringen aktivt støtte og beskytte de landflygtige uighurer, der også i deres eksil er forfulgt af Kina (1).
Den nye sikkerhedsbeslutning, som blev fremlagt i Kinas Folkekongres den 22. maj (1) og vedtaget i dag, er den alvorligste trussel mod Hong Kongs selvstyre, demokrati og menneskerettigheder, som vi hidtil har været vidne til. Enhver med kendskab til Tibet og Østturkestan ved, hvordan det kinesiske styre udnytter love om "national sikkerhed" som et påskud for målrettede indgreb mod kritik af regeringen, initiativer for at styrke etniske identiteter eller sågar ønsker om at måtte benytte sit eget sprog i undervisningen, j.fr. Tashi Wangchuk-sagen (2).
P.g.a coronakrisen har bestyrelsen besluttet at udskyde foreningens generalforsamling på ubestemt tid. Den skulle have været afholdt den 31. marts. Vi vil indkalde påny.