Tibets historiske forhold til Kina

Tibets historiske forhold til Kina 

Tibet var fra 1720-1911 tilknyttet det manchuriske qingdynasti (der regerede Kina), men kun som en form for protektorat. Før da var Tibet uafhængigt, og landet har en historie som kongedømme, der går tilbage til godt 100 år før vor tidsregning. Tibets historie er dokumenteret af skrevne kilder på tibetansk fra tidligt i det 7. århundrede.

At Tibet i tiden 1720-1911 med nogen ret kan beskrives som en form for vasalstat under qingkejserne betød ikke, at Tibet havde mistet sin suverænitet. Kina havde i denne periode ikke suverænitet (højhedsret), men højst suzerænitet (overhøjhed/overherredømme) i Tibet. Begrebet 'suzerænitet' bliver hovedsageligt brugt om internationale relationer (dvs. forhold mellem suveræne stater), hvor den ene stat helt eller delvist repræsenterer den anden stat overfor omverdenen. I sin grundbog i folkeret, "International Law", skriver L. F. L. Oppenheim:

 

"Modern suzerainty involves only a few rights of the suzerain State over the vassal State which can be called constitutional rights. The rights of the suzerain State over the vassal are principally international rights, of whatever they may consist. Suzerainty is by no means sovereignty. It is a kind of international guardianship, since the vassal State is either absolutely or mainly represented internationally by the suzerain State."[1] (vores kursiv)

 

Et suzerænitetsforhold ophæver altså ikke vasalstatens suverænitet. Med andre ord kan man sige, at Tibet var selvstændigt, men ikke helt uafhængigt i dette tidsrum. Tibet underkastede sig i denne periode aldrig qingkejserne og formaliserede aldrig protektoratet gennem nogen traktat. Forholdet mellem Kina og Tibet hvilede især på en personlig forbindelse (tibetansk: chøyøn) mellem Dalai Lamaen og manchukejseren, hvor Dalai Lamaen var kejserens religiøse overhoved til gengæld for militær beskyttelse.[2]

 

I det 19. århundrede førte Tibet trods manchuernes indflydelse i nogen grad sin egen udenrigspolitik og indgik traktater med bl.a. Ladakh/Kashmir (1842 og 1852)[3] og Nepal (1856)[4]. I slutningen af det 19. århundrede forsøgte Storbritannien at opnå handelsrettigheder i Tibet gennem traktater med Kina, men den tibetanske regering respekterede ikke disse aftaler, hvilket førte til en britisk invasion af Tibet i 1904. Efter qingdynastiets kollaps i 1911 udviste de tibetanske myndigheder manchuernes repræsentanter fra landet, og den 13. Dalai Lama erklærede Tibet uafhængigt[5]. Mongoliet var det eneste land, der eksplicit anerkendte Tibet. Det skete gennem en traktat med Tibet den 11. januar 1913[6].

 

Støttekomiteen for Tibet

Den 25. maj 2011



[1] Citeret på side 4 i Kina-Tibet. Referat. P.J.I. jr.nr. 5.O.8., Kina-Thibet: politisk forhold, 000650-010858. Pakke I, Udenrigsministeriets arkiv.

[2] Kina selv påberåber sig i øvrigt hverken qingdynastiets protektorat eller invasionen i 1949-51 som grundlag for sin nuværende suverænitetsudøvelse i Tibet, men argumenterer at Tibet blev en uadskillelig del af Kina i det 13. århundrede, eftersom det mongolske imperium, der erobrede både Tibet og Kina, "unified the whole of China in 1279", og at de efterfølgende regimer i Kina arvede retten til at regere Tibet. Kilde: "Tibet – Its Ownership And Human Rights Situation", p. 4. Beijing 1992: Information Office of the State Council of the People's Republic of China. Det er en opfattelse, som stort set ingen vestlige historikere deler.

[3] Ladakhi Letter of Agreement (1842), http://www.tibetjustice.org/materials/treaties/treaties3.html og Agreement Between Tibet and Kashmir (1852), http://www.tibetjustice.org/materials/treaties/treaties4.html

[4] Treaty Between Tibet and Nepal (1856), http://www.tibetjustice.org/materials/treaties/treaties5.html og http://www.tibetjustice.org/materials/treaties/treaties6.html.

[5] Proclamation Issued by His Holiness the Dalai Lama XIII (1913), http://www.tibetjustice.org/materials/tibet/tibet1.html.

[6] Treaty of Friendship and Alliance Between the Government of Mongolia and Tibet (1913), http://www.tibetjustice.org/materials/treaties/treaties14.html.

Bliv aktiv - gør en forskel

Har du lyst til selv at gøre noget for tibetanernes sag? Støttekomiteen for Tibet har altid brug for nye aktive

Læs mere…

Betalingsoplysninger

Bank: reg.nr. 1551, kontonr. 2719134

MobilePay: 85230

  • Åbent brev til regeringen om Hong Kong

    Åbent brev til den danske regering

    Kære udenrigsminister Jeppe Kofod

    Den nye sikkerhedsbeslutning, som blev fremlagt i Kinas Folkekongres den 22. maj (1) og vedtaget i dag, er den alvorligste trussel mod Hong Kongs selvstyre, demokrati og menneskerettigheder, som vi hidtil har været vidne til. Enhver med kendskab til Tibet og Østturkestan ved, hvordan det kinesiske styre udnytter love om "national sikkerhed" som et påskud for målrettede indgreb mod kritik af regeringen, initiativer for at styrke etniske identiteter eller sågar ønsker om at måtte benytte sit eget sprog i undervisningen, j.fr. Tashi Wangchuk-sagen (2).

    Læs mere…  
  • Generalforsamlingen er udskudt

    P.g.a coronakrisen har bestyrelsen besluttet at udskyde foreningens generalforsamling på ubestemt tid. Den skulle have været afholdt den 31. marts. Vi vil indkalde påny.

     
  • Tibetans, Uighurs, Hong Kong'ers, Taiwanese and Chinese demonstrate at China's Embassy

    Tibetans, Uighurs, Hong Kong'ers, Taiwanese and Chinese demonstrate at China's Embassy

    https://www.facebook.com/events/176169740467748/

    For the first time in Denmark the Chinese Embassy faces collective resistance from some of the peoples that are most directly suppressed or threatened by China. On Tuesday 10 March at 4.30 pm we protest against China's ruthless behaviour but also to show that we could all live in harmony with China if only the Chinese leaders would let everyone live as they chose.

    Ms Zumretay Arkin from World Uyghur Congress in Munich visits Denmark to tell about re-education camps and total surveillance. There will be speeches by the Hong Kong activist Mr Andrew Chan, chairman of Taiwan Corner, Mr Michael Danielsen and exile Chinese Ms Marion Chen from Our Future House. We will also read the statement by Tibet's exile President, Mr Lobsang Sangay. Danish politics are represented by Mr Christian Jul (Red-Green Alliance), Mr Thomas Rohden from Danish China-Critical Society and Mr Anders Storgaard, Conservative Youth.

    Læs mere…