Stop pandadiplomatiet! Demonstration ved Zoo 10. april 2019

Vi er ikke til salg! Nej tak til pandadiplomati.

Test din ytringsfrihed på onsdag fra kl. 16.

Du kan også tilmelde dig og følge med på Facebook.

Anført af et dusin pandaer med tibetanske flag demonstrerer vi i anledning af den officielle åbning af pandaanlægget i Zoo, som en kinesisk delegation deltager i. Vi skal stå i den del af Søndermarken, der er tættest på hovedindgangen til Zoo (Roskildevej 32).

Kl. 16.30 bliver der taler:
Anders H. Andersen, Støttekomiteen for Tibet
Viggo Fischer, tidligere MF'er
Erik Boel, politolog, tidl. højskoleforstander og embedsmand
Eva Flyvholm, MF'er (EL), udenrigsordfører
Carl Valentin, Folketingskandidat (SF)
Anders Stjernholm, komiker, Folketingskandidat (ALT)

Vi forsøger at skaffe mad og kaffe, te og kage!

Vi er ikke imod pandaerne, men årsagen til deres ankomst er, at den danske regering i flere år har ligget på knæ for Kina:

- I 2009 anerkendte Danmark Tibet som en del af Kina
- I 2011 og 2015 afviste regeringen at mødes med Dalai Lama
- I 2012 og 2013 skærmede myndighederne besøgende kinesiske ledere mod demonstranter

Kina bruger pandaerne som et dække for sin undertrykkelse af menneskerettighederne. Pandaerne skal give Kina et bedre image, men landet er et diktatur.

De mange millioner kroner, som Danmark betaler for at låne pandaerne, kunne have været brugt bedre på at beskytte dyrenes naturlige habitater i Kina og Tibet.

Pandaerne er vilde dyr, der hører til i naturen, men Kina insisterer på at misbruge dem som et redskab til udenrigs- og indenrigspolitiske formål. Det bør vi ikke deltage i!

Zoo lukker for publikum kl. 16. Den officielle åbning inde i Zoo finder sted kl. 18.30. Vi regner med at medierne vil ankomme til Zoo mellem kl. 16 og 17.. En delegation af "repræsentanter fra Kina" deltager i åbningsceremonien. Sandsynligvis anført af en højtstående leder. De ankommer sandsynligvis kort før kl. 18.30.

TILMELD DIG PANDAHÆREN!

Hvis du gerne vil deltage i fredelige demonstrationer i anledning af pandaernes ankomst, så tilmeld dig vores “pandahær” ved at skrive til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. . Så kan vi give dig besked med kort varsel, når vi får kendskab til kinesernes planer i Københaven. Det giver os de bedste muligheder for at arrangere demonstrationer - og dermed teste den ret til at demonstrere, som Tibetsagen gerne skulle have slået fast.

Bus: 6A fra Hovedbanegården, 4A fra Valby Station eller 8A fra Frederiksberg Station. Kun 6A stopper ved indgangen.

Arrangører: Støttekomiteen for Tibet, Dansk Selskab for Tibetansk Kultur og Studerende for et Frit Tibet