Rapport til DUP om myndighedernes magtmisbrug mod Tibetsympatisører under Hu Jintaos besøg

Oversigt til Den Uafhængige Politiklagemyndighed over politiets magtmisbrug mod Tibetsympatisører i forbindelse med det kinesiske statsbesøg den 14.-16. juni 2012

[I denne version til vores hjemmeside er personfølsomme data udeladt - navn fjernet 17/6 16]

Sagsnumre:

DUP: DUP-2012-331-0408 og DUP-2012-342-0071

Bonnez & Ziebe: 5002583

Denne oversigt vedrører de overgreb fra politiet, som Tibetsympatisører og andre oplevede under Hu Jintaos statsbesøg i Danmark den 14.-16. juni 2012, dels i forbindelse med den demonstration den 15. juni, som Støttekomiteen for Tibet anmeldte på Christiansborg Slotsplads, og som politiet trods vore protester flyttede til Højbro Plads, og dels i form af indgreb mod personer, der forsøgte at vise tibetanske flag frem langs den kinesiske præsidents rute i København. Oversigten inkluderer ikke sagen om arrestationen af journalist Janus Østergaard Andreasen fra Ekstra Bladet, da han har erkendt at have overtrådt loven og aldrig har ønsket at klage.

Støttekomiteen for Tibet har indsamlet oplysningerne gennem først den Facebookside (http://www.facebook.com/events/231809960271311), som vi oprettede for at annoncere vores demonstration, og senere gennem direkte kontakt med de individer, som sagen omhandler. Vi har i den forbindelse indhentet de pågældende personers beretninger, enten pr. telefon eller i form af deres egne skriftlige erklæringer, ligesom vi har talt med vidner og modtaget skriftlige redegørelser fra nogle af disse.

De personer, der den 16. juli klagede til DUP gennem vores advokat Claus Bonnez, har alle givet deres samtykke til, at Støttekomiteen for Tibet koordinerer informationsarbejdet i forbindelse med deres klage.

I udarbejdelsen af denne oversigt har vi ikke skelnet mellem strafbare forhold og klager over myndighedernes adfærd. Det har vi som ikke-jurister ikke mulighed for at gennemføre konsekvent eller præcist. Formålet med oversigten er at tilvejebringe nye konkrete og detaljerede oplysninger og dermed bl.a. underbygge den oprindelige klage.

Når vi inkluderer en gennemgang af forløbet omkring vores demonstration i oversigten trods DUP's afvisning og videresendelse til Politidirektøren af Landsforeningen KRIM's anmeldelse af 15. juni, skyldes det, at vi i samklang med KRIM's argumentation i anmeldelsen er af den opfattelse, at myndighedernes behandling af og dispositioner vedrørende demonstrationen falder inden for strafferetsplejen.

Vi ved ikke hvem, der gav ordrene til at flytte vores demonstration eller blokkere dens synlighed og hørbarhed, men vi antager, at det enten har været politidirektøren, en PET-leder eller lederen for politiindsatsen under statsbesøget. I så fald retter denne del af vores klage sig mod den person - og hans eller hendes overordnede. J.fr. paragraf 1019 q i retsplejelovens kapitel 93 b kan Politiklagemyndigheden "behandle og afgøre en klage over en disposition, som politipersonale har truffet, hvis der er en nær sammenhæng mellem dispositionsklagen og en adfærdsklage, som Politiklagemyndigheden behandler." Vi gør gældende, at både begrænsningen af vores demonstrationsfrihed, indgrebene mod mennesker med tibetanske flag under resten af statsbesøget og politiets adfærd i forbindelse med disse overgreb hænger nært sammen med de rets- og konventionsstridige - og dermed strafbare - ordrer om at skåne vore kinesiske gæster mod kritiske symboler og røster, som må være blevet udstedt forud for og under statsbesøget af en højtstående politileder.

Demonstrationen på Højbro Plads

Nyheden om den kinesiske præsidents statsbesøg i Danmark blev offentliggjort på dagspressens hjemmesider om aftenen den 5. juni og officielt i en pressemeddelelse fra Statsministeriet den 6. juni. Embedsmænd fra Udenrigsministeriet henvender sig kun sjældent direkte til os, men inden der var gået 24 timer efter offentliggørelsen af statsbesøget, kontaktede en embedsmand fra Udenrigsministeriets Asienafdeling undertegnede for bl.a. at høre, om Støttekomiteen for Tibet planlagde nogen demonstrationer. Det kunne jeg bekræfte, at vi formentlig ville. Jeg anmodede om, at vi denne gang fik mulighed for at arrangere en demonstration, der ville være inden for præsidentens syns- og hørevidde under hans rundtur i København. Under tidligere besøg i Danmark af kinesiske ministre (fx i september 2002 og oktober 2011) havde vi erfaret, at myndighederne forsøgte at holde vore demonstrationer skjult for de kinesiske gæster, så vi forventede, at det også ville ske denne gang. Bestræbelserne på at undgå synlige Tibetdemonstranter og tibetanske flag skyldes sandsynligvis krav om dette fremsat ad diplomatisk vej af de kinesiske myndigheder. Sådanne krav og de resulterende indgreb mod demonstranter er et tilbagevendende mønster, når kinesiske ledere besøger vestlige lande.

Den endelige beslutning om demonstrationen tog vi i Støttekomiteen for Tibet's bestyrelse den 7. juni. Samme aften anmeldte vi en demonstration for et frit Tibet på Christiansborg Slotsplads den 15. juni kl. 17-22. I det tidsrum vidste vi, at den kinesiske præsident var inviteret til en statsbanket på Christiansborg. Anledningen var ikke den bedst egnede til en demonstration, men det var det eneste af de kun tre programpunkter, der var blevet offentliggjort på det tidspunkt, som vi kunne stedfæste. Anmeldelsen af demonstrationen skete gennem Københavns Kommunes hjemmeside.

Københavns Politi fortalte os imidlertid pr. telefon den 8. juni, at Christiansborg Slotsplads ville være "spærret af" den 15. juni og henviste derfor demonstrationen til Rådhuspladsen. Det protesterede vi imod, idet vi bemærkede, at det ikke var et demokrati og retssamfund værdigt at afskære befolkningen fra at vise Hu Jintao vore holdninger på fredelig vis. Retten til at demonstrere er sikret i den danske grundlovs paragraf 79, der siger, at "Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede." Den 13. juni fortalte Københavns Kommunes trafikstyrelse os, at der ikke ville være nogen afspærringer ved Christiansborg under statsbesøget.

Den 12. juni ringede politiet til Støttekomiteen for Tibet's formand Anders H. Andersen og tilbød, at vi kunne afholde demonstrationen på Højbro Plads i stedet for på Rådhuspladsen. Betjenten (Michael (eller Martin?) Rasmussen) fortalte os ikke, hvorfor vi fik dette tilbud. Han besøgte pladsen i løbet af dagen for at sikre sig, at der var plads til en demonstration med lastbil som scene.

Under samtalen bad betjenten os love, at vi ikke ville spille høj musik. Musikken måtte kunne høres på Højbro Plads, men ikke på Christiansborg under statsbanketten, sagde han. Han fortalte, at det var indsatslederen for statsbesøget, der havde fremsat kravet. Vi accepterede ikke dette krav eksplicit og indvilligede blot i ikke at spille højere end de normalt tilladte 60 dB. Betjenten insisterede dog på, at politiet ville justere på lydstyrken, hvis de syntes, at den var for høj. Han fortalte os også, at vi ikke måtte kravle op på rytterstatuen i pladsens sydlige ende. Under samtalen gentog vi vores protest over ikke at få lov til at demonstrere på Christiansborg Slotsplads. Næste morgen kl. 10.45 modtog vi pr. email en godkendelse af vores demonstration på Højbro Plads fra politiet, som inkluderede tilladelse til lydanlæg.

Politiet har i sin afvisning den 6. august af Landsforeningen KRIM's klage over politiets magtmisbrug i forbindelse med demonstrationen forklaret, at vi blev tilbudt Højbro Plads, fordi "det stod klart, at præsidenten ikke ville komme i nærheden af Rådhuspladsen". Det var imidlertid ikke, hvad betjenten fortalte os den 12. juni. Vi bad ham netop om oplysninger om Hu Jintaos rute, men dem ville han ikke give os, og vi fik ikke noget at vide om, at Hu ikke ville komme forbi Rådhuspladsen. Vi overvejede faktisk, om politiets tilbud om Højbro Plads netop kunne hænge sammen med, at præsidenten skulle forbi Rådhuspladsen.

Vi var enige med betjenten om, at vi ville være tættere på Christiansborg og mere synlige derfra på Højbro Plads end på Rådhuspladsen, men også om, at man nok kan se Christiansborg fra Højbro Plads, men at synligheden af en demonstration på Højbro Plads er meget begrænset set fra Christiansborg Slotsplads (som præsidentens bilkortege senere viste sig at komme til at passere). Pladsen er over 200 meter fra Christiansborgs nordligste hjørne, terrænet er lavere nord for Højbro, og rækværk, træer og trafik bidrager til at spærre for udsynet.

Som svar på en forespørgsel fra Rigspolitiet oplyste Københavns Politi i august i et brev til Justitsministeriet (med kopi til Rigspolitiet), at årsagen til, at "Falun Gong og Free Tibet fik afslag på deres ansøgning om at demonstrere på Christiansborg Slotsplads og blev henvist til Højbro Plads", var "hensynet til at sikre tilkørselsforholdene for Dronningen og den kinesiske præsident med følge til Christiansborg via Kongeporten. Der kunne alternativt have været anvist demonstrationen plads ved Børsen eller Statsministeriet, men det var Københavns Politis vurdering, at placeringen på Højbro Plads ville give demonstrationen større synlighed i det offentlige rum, hvorfor dette blev foreslået."

Vi fik aldrig noget tilbud om at benytte pladsen foran Børsen eller Statsministeriet til vores demonstration. Hvis vi havde fået det, ville vi have valgt et af disse steder. Tværtimod havde vi som sagt fået at vide, at hele området omkring Christiansborg ville være spærret af. Synlighed i "det offentlige rum" var ikke væsentlig for os. Det var synligheden for den kinesiske præsident derimod.

Om formiddagen den 12. juni havde jeg talt i telefon med Linda Wu fra Falun Gong. Hun refererede en samtale mellem hende og politiet samme morgen. Politiet havde angiveligt fortalt hende, at årsagen til, at vi ikke måtte bruge Christiansborg Slotsplads til vores demonstration, var, at de "fra højeste sted" – her eksplicit defineret som udenrigsminister Villy Søvndal - havde fået ordre om, at Hu Jintao ikke måtte få øje på nogen demonstranter under sit besøg, men at vi ville "få vores frihed tilbage", når Hu rejste hjem.

Den demonstration, som vi holdt på Højbro Plads den 15. juni kl. 18-21, var planlagt i et samarbejde mellem Støttekomiteen for Tibet, Studerende for et Frit Tibet og Det Tibetanske Samfund i Danmark. Formålet var at demonstrere for et frit Tibet og imod Kinas undertrykkelse af tibetanerne. Vi ønskede at synliggøre en dansk kritik af Kinas politik i det besatte Tibet. Undertegnede stod som hovedansvarlig for arrangementet over for myndighederne.

Vi gav Falun Gong (en meditationsbevægelse, der er forfulgt i Kina) og Federation for a Democratic China (en eksilkinesisk organisation) lov til at demonstrere samme sted som os. Falun Gong begyndte deres demonstration på pladsen allerede om eftermiddagen. Demonstrationen om aftenen samlede i alt omkring 200 mennesker. Den var fredelig og ikke imod Kina eller kineserne.

Kort før demonstrationens start kl. 18 fortalte Benny Brix og Michael Ravnsø fra Falun Gong os, at lederen af de politifolk, der overvågede demonstrationen, havde varskoet dem om, at der kort før kl. 20 ville ankomme nogle busser, der ville blive parkeret foran demonstrationen med det formål, at Hu Jintao og hans kortege ikke måtte kunne se den, når de passerede "ad Vindebrogade" på vej til Christiansborg. Det var politifolkene ifølge Brix kede af, men det var en ordre, de havde fået fra den øverste ledelse. Brix blev interviewet om dette af journalist Lisbeth Davidsen fra TV2 News umiddelbart før, han fortalte det til os. Hun genfortalte historien i 18-nyhederne på TV2.

Demonstrationen forløb fredeligt med musik fra en scene, taler, gadeteater, meditation, slagord og viften med tibetanske flag og bannere. Falun Gong havde fra starten taget opstilling ved rytterstatuen i den sydlige ende af Højbro Plads, hvor de mediterede under hele forløbet. Tibetforeningerne holdt i begyndelsen hovedsageligt til på midten af pladsen. Ved 19-tiden lavede vi dog gadeteater ved rytterstatuen, hvor hovedparten af demonstranterne nu rykkede ned. Under hele demonstrationen stod der herefter demonstranter indtil nogle få meter ude på vejbanen. På intet tidspunkt kontaktede de tilstedeværende politifolk os for at bede os trække længere ind på Højbro Plads.

Omkring kl. 19.20 bad politiets indsatsleder vore Djs skrue ned for musikanlægget, selvom lydniveauet ikke var højt. Musikerne slukkede for anlægget. Vi fik dog lov til at tænde igen, da vi fremviste vores tilladelse til bl.a. musikanlæg, men kun efter at politibetjenten, som førte ordet, havde talt længe i telefon med sin leder. Kl. ca. 19.45 bad politiet Falun Gong om at slukke for deres musikanlæg med stille meditationsmusik, hvilket de efterkom.

Omkring kl. 20 kørte fire blå politiminibusser som varslet ind foran demonstrationen på Højbro Plads, dvs. mellem Gammel Strand og Ved Stranden, og politibetjente stillede sig op foran dem med front mod demonstranterne. Busserne bidrog til at skjule demonstrationen i retning mod Christiansborg Slotsplads.

På et tidspunkt passerede Hu Jintao og hans følge Knippelsbro og drejede ind over Christiansborg Slotsplads til Christiansborg via Kongeporten, fandt vi senere ud af, men det kunne vi ikke se fra Højbro Plads, og demonstranterne var længe usikre på, om præsidenten var ankommet.

Der var på intet tidspunkt optræk til uro, og demonstranterne forsøgte ikke at trænge om bag busserne. Folk var dog skuffede over, at vore kinesiske gæster ikke fik set demonstrationen.

I sin afvisning den 6. august af KRIM's klage af 15. juni beskrev Politidirektøren forløbet omkring bussernes ankomst således: "Da demonstranterne så den danske dronnings eskorte ankomme fra området ved Knippels Bro, afveg demonstranterne fra den tilkendegivne stationære demonstration, idet de begyndte at bevæge sig frem mod Christiansborg Slotsplads – og kortegeruten – med en bred front af demonstranter forrest. Da den kinesiske præsident skulle ankomme umiddelbart efter, valgte indsatslederen at tilkalde en deling til støtte for de seks politifolk, der indledningsvis var sat ud til at føre tilsyn med demonstrationen. For at forhindre utilsigtede handlinger fra demonstranternes side blev delingens gruppevogne opstillet foran demonstranterne for derved at afskære dem muligheden for at rykke længere frem. Denne handling, der af nogle er blevet udlagt som forsøg på at skærme præsidenten fra demonstranterne, var udtryk for en taktisk handling for at skabe sikkerhed og ro."

For det første vidste vi aldrig, hvem der ankom hvornår til Christiansborg. Vi kunne blot skimte nogle glimt fra politilygter med jævne mellemrum. For det andet kunne beslutningen om at anbringe busserne foran demonstrationen ikke som påstået have været taget på stedet og i situationen, når vi allerede var blevet varskoet om deres ankomst før kl. 18. For det tredje er påstanden om en samlet bevægelse fremad mod Christiansborg usand, hvilket de tilstedeværende politifolk vil kunne bevidne. Demonstrationen var stationær, og alle demonstranter vidste, at de skulle blive, hvor de var. Der havde i lang tid stået en gruppe betjente på Højbro, og der var mange andre langs Vindebrogade og Børsgade samt nogle på selve Slotspladsen, så demonstranterne kunne tydeligt se, at det ville være umuligt at nå til Slotspladsen, hvis de havde haft den intention. I alt har vi kun kendskab til to demonstranter, der forlod demonstrationen og gik over Højbro til Slotspladsen. En enkelt demonstrant har fortalt, at han på et tidspunkt så en lille gruppe på højst 10 demonstranter, der bevægede sig i retning af Højbro. De blev angiveligt standset af politiet og vendte stille og roligt tilbage. Denne episode fremgår dog ikke af de mange fotos og videoptagelser, som vi har af demonstrationen, og vi har ikke kunnet bekræfte den.

Politiet har i øvrigt i sine svar til medierne, Justitsministeriet og Statsadvokaten konsekvent refereret til arrangørerne af demonstrationen som Falun Gong og "Free Tibet". Der findes ingen forening med det sidstnævnte navn i Danmark. Støttekomiteen for Tibet har naturligvis anmeldt demonstrationen til politiet i vores eget navn. Vi har i øvrigt arrangeret mere end 30 demonstrationer i København siden vores oprettelse i 1989. De har altid været fredelige, og politiet har aldrig klaget over vores adfærd. De har med god grund aldrig opfattet os som nogen trussel mod sikkerheden eller som en forstyrrelse af "ro og orden". Demonstranterne på Højbro Plads var fredelige mennesker fra alle samfundslag, ikke sortklædte aktivister. Der var en del børn og ældre mennesker i demonstrationen, og de fleste tilhængere af Falun Gong sad hele tiden og mediterede.

Da Landsforeningen KRIM i en henvendelse til DUP den 15. juni anmeldte Københavns Politi for "strafbart magtmisbrug" med henvisning til, at politiet havde "forhindret demonstranter i at demonstrere på et tidspunkt og et sted, hvor demonstrationen kunne ses og høres af den kinesiske præsident under dennes officielle besøg i Danmark", støttede Støttekomiteen for Tibet initiativet fuldt ud. Når vi ikke selv henvendte os direkte til DUP, skyldtes det, at vi antog, at vi ville blive indkaldt til afhøring efter, at DUP's behandling af anmeldelsen var gået i gang.

Det var først efter samtaler med DUP den 22. oktober og Politidirektørens kontor den 29. oktober, at vi erfarede, at DUP havde videresendt anmeldelsen til Politidirektøren, og at sidstnævnte allerede havde afvist anmeldelsen den 6. august. DUP videresendte KRIM's anmeldelse med den begrundelse, at sagen vedrørte "politiets dispositioner uden for strafferetsplejen". Det skete på trods af, at KRIM i sin anmeldelse eksplicit påtalte strafbare forhold:

"Det må have stået Københavns Politi klart, at det er i strid med demonstranternes konventionsmæssige rettigheder, at politiet forhindrede de pågældende i at udøve deres ret til at demonstrere. En sådan adfærd er efter Landsforeningen KRIMs opfattelse udtryk for magtmisbrug, som skal strafforfølges. De nationale myndigheder har efter EMRK artikel 13 pligt til blandt andet at retsforfølge myndighedspersoner, som krænker borgernes konventionsmæssige rettigheder" (vores understregninger).

Vi hævder med andre ord, at politiets magtmisbrug – også i form af deres overordnede "disposioner" - over for demonstrationen falder inden for strafferetsplejen, og at sagen derfor som udgangspunkt skal behandles og undersøges af en uafhængig instans som DUP. Det er åbenlyst, at det ikke giver mening at lade politiet undersøge sig selv i en sag, hvor alt peger på, at de hovedansvarlige skal findes i politiets top, og hvor politiledelsen allerede har frikendt sig selv og derudover har fremsat usande påstande. Det viser følgende tre udtalelser:

1. En talsmand fra politiet, Lars Borg, afviste fx ifølge Ekstra Bladet den 15. juni (http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1776765.ece), at der lå politiske motiver bag beslutningen om at henvise demonstrationen til Højbro Plads: "Men ved alle demonstrationer laver politiet en vurdering, hvor blandt andet hensynet til trafikken indgår. Og det er det, som er sket her. Vi har vurderet, at Højbro Plads er det rigtige sted, hvor demonstrationen kan stå, uden at det skaber unødige trafikale problemer".

2. En anden talsmand fra Københavns Politi, Allan Wadswoarth-Hansen, sagde den 15. juni til Ritzau: "Demonstranterne havde tilladelse til at opholde sig på Højbro Plads. På et tidspunkt begynder de at bevæge sig fra pladsen mod kortegens rute, og så vælger vi at gå imellem og sætte en kile i" (http://jyllands-posten.dk/indland/article4724318.ece).

3. Tilsvarende udtalte politiinspektør Mogens Lauridsen i TV2's Nyhederne kl. 19 den 16. juni om placeringen af busser foran demonstrationen, at "Det var en taktisk beslutning at rykke så tæt på, fordi at man blev i tvivl om demonstranterne derovre havde tænkt sig at overholde de aftaler, der var lavet" (http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-51159185:danske-luna-sigtet-under-protest-mod-hu.html). Adspurgt om hvem, der havde besluttet, at den kinesiske præsident hverken skulle kunne se eller høre demonstranterne, svarede Lauridsen: "Ja, det er der ikke nogen der har besluttet. Altså, vores set-up det går kun på at skabe den fornødne sikkerhed."

Når det gælder karakteren af Københavns Politis lovbrud over for demonstrationen som sådan, henviser vi til KRIM's oprindelige anmeldelse af 15. juni. KRIM henviste her bl.a. til straffelovens kapitel 16 om magtmisbrug og til artikel 11 og 13 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og refererede desuden til afgørelser i sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol samt ved Københavns Byret.

Vi er ikke i stand til at udpege præcist hvilke politifolk, der var ansvarlige for magtmisbruget imod os, for vi fik aldrig navnene på de betjente, der var til stede på Højbro Plads under demonstrationen, og vi ved ikke, hvordan politiindsatsen under statsbesøget var organiseret, eller hvem der havde ansvaret for den. Det spørgsmål kalder på en uafhængig undersøgelse. Vores anmeldelse af Københavns Politi for strafbart magtmisbrug vedrører naturligvis alle de ansvarlige på alle niveauer, som før eller under statsbesøget bidrog til at indskrænke vores demonstrationsfrihed. At ordren om at gribe ind mod vores ytrings- og forsamlingsfrihed sandsynligvis i sidste ende blev afgivet på regeringsniveau fritager ikke politiet for ansvar.

Politiets indgreb mod personer med tibetanske flag

Støttekomiteen for Tibet har indsamlet information om i alt 11 personer, der forsøgte at vise tibetanske flag frem langs Hu Jintaos rute i København den 15.-16. juni 2012, og som alle blev forhindret i det af politiet. Seks af dem var omtalt i den anmeldelse for magtmisbrug, som DUP modtog gennem vores advokat Claus Bonnez den 16. juli. To af de fem øvrige er ikke omfattet af vores anmeldelse, men de er taget med i denne oversigt for at illustrere, hvor konsistent politiet var i sine indgreb over for tibetanske flag uden for rammerne af demonstrationen på Højbro Plads.

Med udsigten til at være tvunget til at demonstrere et sted, hvor den kinesiske præsident hverken ville se eller høre os, opfordrede Støttekomiteen for Tibet og Studerende for et Frit Tibet folk til at møde op langs Hu Jintaos rute i København og på fredelig vis fremvise tibetanske flag. Det skete først pr. email den 8. juni gennem vores netværk af aktive og derefter om morgenen den 15. juni gennem vores demonstrations Facebookside, som var offentligt tilgængelig. Det betyder selvfølgelig ikke, at alle de, der forsøgte at vise tibetanske flag frem under statsbesøget, gjorde det som en følge af vores opfordring. Fire af de seks personer i vores oprindelige anmeldelse var nogen, som vi ikke kendte i forvejen.

Vi vidste fra samtaler med politiet under tidligere kinesiske toplederes besøg i Danmark, at sådanne individuelle fremvisninger af tibetanske flag var helt lovlige, at de ikke var defineret som demonstrationer, og at disse aktioner dermed ikke skulle anmeldes til politiet. At dette er korrekt understreges af, at andre tilskuere, der bar kinesiske flag samme steder som folk med tibetanske flag, ikke blev antastet af politiet under statsbesøget. Politiet viste sig målrettet at gå efter symboler, der kunne tolkes som en kritik af Kinas regering.

Oversigt over alle kendte tilfælde af forbud mod at vise Tibets flag

 

Friheds-berøvelse

Ransag-ning

Beslag-læggelse

Bort-visning

Fysisk magt

Trusler

Diskrimi-nation

Luna Pedersen

xxxxx

x

 

xx

 

x

xx

Sonam Wangchen

 

 

 

x

x

x

x

Anders H. Andersen

 

 

 

x

 

 

x

Thomas Goetz

x

 

 

x

 

x

 

Sara Berthou & Christian Hansen

x

 

x

x

x

x

x

Kamilla Nielsen & René W

x

 

(x)

x

x

 

x

Sonam Topgyal

 

 

x

x

 

x

 

Thomas Thor*

 

 

 

x

 

 

 

Thomas (hjemløs)*

xx

(x)

x

x

 

 

 

* Ikke med i anmeldelsen.

Luna Pedersen

Nordre Høj Alle 17, 2770 Kastrup

Første gang en tilskuer blev forhindret i at bære et tibetansk flag under statsbesøget var ved Amalienborg om formiddagen den 15. juni, hvor Hu Jintao skulle møde dronningen. Luna Pedersen, der er studerende og næstformand i Studerende for et Frit Tibet, var aftenen forinden blevet forhindret i at tegne med kridt på Ørestads Boulevard bag Hu Jintaos hotel, Radisson Blu, på Amager. Her blev hun og en veninde to gange tilbageholdt af politifolk, der bad dem identificere sig og derefter bortviste dem.

Kort efter, at Luna tog sit tibetanske flag frem ved politiafspærringen på Amaliegade, løb kinesiske sikkerhedsvagter derhen og sagde ifølge Lunas vidneudsagn til de danske betjente: "She is standing with an illegal flag, take her away immediately". Selvom Luna stod med flaget stille og fredeligt, trak tre betjente hende derpå til side. De fik hendes navn og fortalte hende, at de opfattede hendes flag som en demonstration, og at det derfor ikke var lovligt her. Derefter sagde en betjent, at hun skulle være glad, fordi de ikke tog hende med. En anden betjent bemærkede, at hun skulle "tænke på hvor mange milliarder der er på spil".

Da Luna senere om formiddagen sammen med mange andre tilskuere stod nord for politiafspærringerne ved Den Lille Havfrue på Langelinie, holdt hun tavst sit flag op, mens præsidenten og dronningen sejlede forbi på Dannebrog. Kinesiske tilskuere forsøgte at spærre udsynet til hende ved at stille sig ind foran med deres kinesiske flag, og hun kunne iagttage kinesiske sikkerhedsfolk og danske betjente, der pegede på hende fra området lige omkring Havfruen. Kort efter trak en gruppe danske politifolk hende til side. Tilskuere med kinesiske flag fik lov til at stå uantastet. En kvindelig betjent, Lise [mellemnavn udeladt] Møller, fortalte Luna, at hun sigtede hende for besiddelse af euforiserende stoffer med det ene formål at muliggøre en kropsvisitation. Mens visitationen stod på, blev politiafspærringen rykket, så de andre tilskuere skulle fordi Luna og betjentene og blev vidne til ransagningen, hvilket Luna oplevede som krænkende og protesterede over. Derefter fortsatte ransagningen med en overfladisk gennemgang af hendes taske bag en politibus. Betjentene sagde, at det nu var fjerde gang, de havde kontakt til hende inden for 24 timer og truede hende med arrestation næste gang. Bortvist og på vej væk fra området blev Luna tilbageholdt endnu en gang af en anden gruppe betjente og blev igen truet med arrestation, hvis politiet kom i kontakt med hende senere på dagen. Denne trussel oplevede Luna som særligt krænkende.

Lunas klage omfatter således flere tilfælde af frihedsberøvelser, ransagning, gentagne trusler, en uberettiget sigtelse, ydmygende behandling, bortvisning og diskrimination i forhold til tilskuere med kinesiske flag.

Se Lunas egen beretning for yderligere detaljer.

Sonam Wangchen

Vestergårdsvej 33, 2tv, 2400 København NV

Bag politiafspærringerne syd for Den Lille Havfrue forsøgte formanden for Det Tibetanske Samfund i Danmark, Sonam Wangchen, der er hjemmehjælper og privat erhvervsdrivende, tavst at holde et tibetansk flag frem, da han kort tid senere så Hus kortege af sorte biler rulle forbi og under Langeliniepavillonen på vej mod Havfruen fra Nordre Toldbod. En betjent bad med det samme om flaget, som Sonam i stedet smed på vejen foran en af de sorte biler. Sonam blev da med fysisk magt trukket væk fra vejsiden af en betjent, der bortviste ham. Sonam protesterede mod dette, men blev mødt med en trussel om anholdelse.

Sonam klager over knægtelsen af hans ytringsfrihed, bortvisning, brug af fysisk magt og en trussel om anholdelse.

Se Sonam Wangchens beretning nedskrevet efter telefoninterview.

Anders H. Andersen

Fiskedamsgade 28, 4tv, 2100 København Ø

Anders, der er antropolog, postbud og formand for Støttekomiteen for Tibet, viste et tibetansk flag frem for Hu Jintaos bilkortege lige syd for Langeliniepavillonen, mens han roligt råbte "Free Tibet", inden en betjent stoppede og bortviste ham. Anders protesterede imod bortvisningen ved at påpege, at det ikke var ulovligt at stå med et tibetansk flag, men politibetjenten insisterede på, at fremvisningen skulle ophøre og bortviste ham, hvilket han efterkom.

Anders klager over bortvisning og overgrebet mod hans ytringsfrihed.

Thomas Homer Goetz

Bechgaardsgade 5, 3th, 2100 København Ø

Hu Jintao besøgte Rosenborg om eftermiddagen den 15. juni. For efter eget udsagn at vise den kinesiske præsident, at Tibet har venner i hele verden, der ikke har glemt den uret, Kina begår mod tibetanerne, tog 57-årige Thomas Homer Goetz, der arbejder som webmaster for Dansk Socialrådgiverforening, i god tid forinden opstilling med et tibetansk flag på et sted i Kongens Have, hvorfra han kunne se den røde løber, der var lagt ud foran slottets indgang. Mens han talte med nogle turister fra Tyskland om, i hvor høj grad Danmark respekterer ytringsfriheden og arbejder for menneskerettigheder i andre lande, dukkede tre politifolk op. De bad Thomas lægge stangen med flaget på jorden og fortalte, at der var "demonstrationsforbud" på stedet. Det gjorde Thomas, men ham protesterede og forsøgte at overbevise betjentene om, at han var fredelig, at han ikke råbte, at han ikke var til fare for nogen, og at han blot benyttede sig af sin ytringsfrihed. Imens forlod de skræmte turister stedet. Thomas fik at vide, at hvis han "demonstrerede" igen under den kinesiske præsidents besøg, ville han blive anholdt.

Efter at en tostjernet betjent havde kommunikeret med sin overordnede pr. telefon, fik Thomas at vide, at han ikke måtte forlade stedet. Betjentene sagde, at de bedre ville kunne overvåge ham, hvis han blev, hvor han var. Samtidig ankom en forstærkning på yderlige fire politifolk, selv om Thomas under hele forløbet optrådte fredeligt og efterkom politiets ordrer. Hu var forsinket, så efter en times frihedsberøvelse omringet af tre-syv politibetjente blev Thomas ledsaget ud af parken af en betjent.

Thomas' klage går på frihedsberøvelse, trusler om anholdelse og bortvisning.

Se Thomas' egen fulde beretning for yderligere detaljer.

Sara Kristine Gløjmar Berthou og Christian Gorm Hansen

Bustrupgade 12, 4th, 1737 København V

Sara og Christian stod sammen med nogle få andre tilskuere på Christiansborg Slotsplads, da Hu Jintaos bilkortege krydsede pladsen på vej mod Christiansborgs Kongeport ved 20-tiden den 15. juni. Da Sara, der er antropolog og ph.d.-studerende på Københavns Universitet, tavst holdt sit tibetanske flag op over sit hoved, kom en politibetjent hen til hende og rev flaget ned, idet han sagde "det flag skal væk". Da Berthou replicerede, at det ikke var ulovligt at stå fredeligt med et flag i Danmark, svarede betjenten "jo – i dag er det!" En anden yngre betjent trak derefter Sara væk i armen og gav hende et hårdt skub i ryggen med besked om, at "nu skal I to bare forsvinde herfra". Da de to strittede imod ved at gå langsomt, fortsatte betjenten med at skubbe Sara 20-30 meter hen over pladsen, mens han tiltalte de to nedladende. Da Christian, der er studerende, bad betjenten slappe af, rev betjenten flaget ud af Saras hænder og bad de to "skride af helvede til". Han truede dem desuden med anholdelse. På vej hen til Højbro Plads bad Sara og Christian flere gange om at få flaget tilbage. Betjenten oplyste aldrig sit nummer eller navn, selvom han blev bedt om det. På vej mod Højbro Plads mødte de Kamilla Niels og Rene Wennerberg, som tilbød betjenten endnu et flag. Derefter befandt betjenten sig foran Sara og Christian og truede da de to med, at "Hvis I to bliver ved med at følge efter mig, så bliver I anholdt". Kort efter at Sara og Christian nåede tilbage til demonstrationen på Højbro Plads, besluttede de at gå hjem, da de var rystede efter deres oplevelser.

Sara og Christian klager over frihedsberøvelse, trusler om anholdelse, bortvisning, fysisk vold, nedladende sprogbrug og adfærd, konfiskation af et flag, at betjentene nægtede at oplyse navne og tjenestenumre og diskrimination i forhold til tilskuere med kinesiske flag.

Se desuden Saras egen beretning samt hendes indlæg i Politiken den 21. juni: http://politiken.dk/debat/ECE1663949/skal-kinesisk-lov-regere-her/

Kamilla Rosenkilde Nielsen

Psyak 61 c, 2tv, 1440 København K

René Michael Wennerberg

Lygtemagerstien 19, 3mf, 2300 København S

Umiddelbart efter den kinesiske præsidents bilkorteges ankomst til Christiansborg ved 20-tiden den 15. juni nåede Kamilla og Rene til Slotspladsen fra Christianshavn med deres cykler og et lille tibetansk flag på en stang. To politibetjente greb ud efter flaget uden held og bad dem da om at pakke flaget ned og forsvinde derfra. Adspurgt om hvorfor, svarede en betjent ifølge Kamillas beretning, at "man ikke må flage hér og sådan er det bare". Betjentene forklarede, at man godt måtte flage på pladsen, men "ikke med dét flag" (dvs. det tibetanske) og "slet ikke lige hér". Han fortsatte ifølge Kamilla, at han "har fået besked på at konfiskere alle flag der ikke bliver pakket helt væk og at nu skulle vi altså forsvinde derfra". Da Kamilla og Rene ironisk påpegede, at de allerede havde stået der med flaget i nogle minutter, blev betjenten aggressiv og greb fat i den ene af dem i endnu et forgæves forsøg på at få fat i flaget. Den anden betjent tog da flaget fra dem bagfra og begyndte at forlade stedet. Kamilla og Rene krævede deres flag tilbage flere gange, og betjentene udleverede det så til dem. De to bevidnede derefter Saras og Christians problemer med politiet. Efter nogen diskussion puffede en betjent til Kamilla og Rene og fulgte dem hen til mandskabsvognene ved demonstrationen, men stoppede, da journalister begyndte at optage seancen på film.

Kamilla og René blev frihedsberøvet, udsat for fysisk tvang, bortvist, udsat for nedsættende tiltale, fik deres flag beslaglagt midlertidigt og blev diskrimineret i forhold til folk med kinesiske flag.

For yderligere detaljer, se Kamillas egen erklæring.

Sonam Topgyal

Hesseløgade 57, 4tv, 2100 København Ø

 Tibetaneren Sonam Topgyal var om morgenen den 16. juni på Christiansborg Slotsplads for at se Hu Jintao ankomme til mødet med statsministeren på Christiansborg. Da han holdt sit tibetanske flag op, kom tre politifolk hastigt hen til ham og fortalte ham, at han "ikke skulle lave ballade". De tog hans flag og sagde, at han kunne hente det næste dag på Amager Politistation. Betjentene truede Topgyal med at anholde ham, hvis han "lavede ballade". Derefter tog han hjem. Af frygt for at sagen kunne påvirke hans ansøgning om permanent opholdstilladelse negativt, hentede Topgyal aldrig sit flag.

Da Støttekomiteen for Tibet's formand Anders H. Andersen kontaktede Amager Station på Sonams vegne den 6. juli, forklarede politibetjent Michael Schwartz os, at flagene alle havde været opbevaret på stationen, men at de nu var "væk". Han vidste ikke, hvor de var blevet af, men antog, at de var blevet destrueret. Vi hørte aldrig mere fra stationen, selvom Schwartz lovede os at spørge sine kolleger, hvor flagene var blevet af og vende tilbage til os med et svar. Michael Schwartz bekræftede dog, at flagene havde været opbevaret på stationen. De betjente, der konfiskerede flagene, havde vurderet, at de skabte uro på linie med bannere, sagde han, og han antydede også, at betjentene havde fulgt ordrer fra Politigården.

Sonam klager over en trussel om anholdelse, bortvisning og beslaglæggelse og efterfølgende destruktion af hans nationalflag.

Thomas Thor

Thomas, der af og til er aktiv i Støttekomiteen for Tibet, opholdt sig efter Hu Jintaos ankomst til Christiansborg ved slottets sydlige hjørne med et lille tibetansk flag. En politibetjent spurgte ham, hvilket flag det var. Da han svarede, at det var tibetansk, reagerede betjenten med at bede ham om at gemme det væk. Thomas ønsker dog ikke at klage.

Thomas (hjemløs)

En hjemløs ved navn Thomas fortalte os i august, at han blev arresteret to gange på Langelinie den 15. juni. Her tog politiet et hjemmelavet kinesisk menneskerettighedsflag fra ham og beslaglagde desuden et skilt med en tekst om menneskerettighedskrænkelser i Kina, som han havde om halsen. Thomas har aldrig fået sine ting tilbage fra politiet, og han er vred på de danske myndigheder over hændelsesforløbet, men han har aldrig taget initiativ til en egentlig klagesag. Det var kun fordi, hans historie blev nævnt i augustnummeret af Hus Forbi, at vi fik kendskab til den. Vi har forsøgt at interviewe Thomas for at indhente yderligere detaljer, men det har ikke kunnet lade sig gøre, og Thomas er derfor ikke omfattet af vores klage.

Opsummering

Sammenfattende har vi kendskab til i alt syv personer, der blev frihedsberøvet under statsbesøget i otte separate tilfælde. To af dem blev ransaget. I alt elleve mennesker blev forhindret i at vise tibetanske flag eller andre kritiske symboler frem og blev derefter bortvist. Seks af dem fik beslaglagt i alt fire flag, og kun to fik deres ene flag tilbage igen. I alt seks af disse personer blev truet med anholdelse, og politiet anvendte fysisk magt mod mindst fem af dem. Det hører med til billedet, at alle forsøgene på at vise det tibetanske flag frem skete helt fredeligt og – med en enkelt undtagelse – tavst.

At beslaglæggelserne og bortvisningerne af folk med tibetanske flag må forstås som en krænkelse af vores ytringsfrihed og ikke som et forsøg på at skabe "ro og orden", understreges af, at de tilskuere, der bar kinesiske flag samme steder, ikke blev antastet af politiet. Det viser, at politiet systematisk diskriminerede mellem folk, der formidlede et kritisk budskab og de, der ville hylde den kinesiske præsident.

Det faktum, at ALLE de personer, som vi ved forsøgte at vise tibetanske flag frem for Hu Jintao forskellige steder i byen (dvs. uden for demonstrationen på Højbro Plads), blev forhindret i dette af politiet, er for os en klar indikation om, at politiets indsats mod os var målrettet og koordineret, og at den skyldtes en beslutning, der blev taget centralt.

Individuelle udsagn fra politibetjente før og under statsbesøget, som Støttekomiteen har indsamlet, peger også på en sådan beslutning, omend vi endnu ikke ved hvem, der traf den. Vi ved blot, at vendingen "højeste sted" blev brugt af flere af hinanden uafhængige betjente op til og under besøget om kilden til deres ordrer. Ved Amalienborg fortalte en politimand for eksempel journalist Vera Bundgaard følgende den 15. juni: "Vi har fra højeste sted fået besked på, at Hu Jintao hverken vil se graffiti, protester eller tibetanske flag på sin vej gennem København" (http://www.kinakenderen.dk/kina-danmark/hvad-hulen-skete-der.html).

Vi håber, at DUP vælger at genbehandle vores anmeldelse/klage på baggrund af de nye oplysninger, som vi har fremlagt i dette dokument samt i de vedlagte erklæringer fra de individuelle klagere. Vi ønsker i så fald at få beskikket Claus Bonnez som vores advokat.

Yderligere oplysninger såsom kontaktinformation for øjenvidner eller anden dokumentation fremsendes gerne, og DUP er meget velkommen til at kontakte undertegnede med eventuelle spørgsmål.

Den 14. december 2012

Anders H. Andersen

Formand

Støttekomiteen for Tibet

5055 2842