Julemarked Christiania 2013
Besøg Støttekomiteens bod på Christianias julemarked 10. – 20. december i den grå hal!
Der er åbent på hverdage fra 14 til 20. Lørdag og søndag fra 12 til 20.
Vi har netop fået varer hjem fra Indien og kan i år også sælge flotte smykker og tasker, som er lavet af tibetanske flygtninge. Herudover har vi selvfølgelig vores traditionelle sortiment af bøger, bedeflag, røgelse, tibetanske flag og meget andet godt.
I år kan du også købe t-shirts med det tibetanske flag. Køb din t-shirt nu – så er du klar, næste gang vi får besøg fra Kina!
Butikken i Ryesgade holder lukket hele december, men du kan stadig købe varer via vores butik her på hjemmesiden
AFLYST-Tibetansk kulturaften 15. november 2013
DENNE BEGIVENHED ER AFLYST PGA MANGLENDE INTERESSE- VI BEKLAGER
Kom og oplev den tibetanske kultur! Aftenen byder på buffet fra Restaurant Himalaya, tibetansk musik og dans samt foredrag af Penpa Andersen, forfatter til bogen "Frie hjerter". Der vil desuden være udstillinger af tibetanske genstande, film om Tibet og workshops om meditation og mindfulness.
Møde for nye frivillige i Støttekomiteen for Tibet
I den nærmeste fremtid planlægger vi en række aktiviteter for at skabe fokus på Tibet i Danmark, herunder bl.a. deltagelse i den multikulturelle festival Smag Verden og en tibetansk kulturaften med dans, musik, taler og film. Vi håber, at du har lyst til at vide mere om disse aktiviteter og evt. bidrage til dem.
Derfor vil vi gerne invitere dig til et møde for komiteens frivillige:
Torsdag den 13. juni klokken 19:30, Ryesgade 90 A, 2100 København Ø
Demonstration den 10. marts 2013
STAND UP FOR TIBET: Global protest imod Kinas overgreb i Tibet
TID: Søndag den 10. marts kl. 14-15.30
STED: Rådhuspladsen, København