Demonstration imod Kinas assimilationspolitik
TID: Onsdag den 1. juli kl. 16.30
STED: Kinas ambassade, Øregårds Allé 25, Hellerup
Den 1. juli træder Kinas nye lov om ”Etnisk enhed” i kraft. FN’s højkommissær for menneskerettigheder Volker Türk har sammen med mange menneskerettighedsorganisationer advaret om,
• at Kinas assimilationspolitik dermed reelt gøres lovlig,
• at undervisningen på de etniske gruppers eget sprog minimeres,
• at udøvelsen af religion og kultur begrænses,
• at loven i høj grad kan indskrænke ytrings, tros- og forsamlingsfriheden
• og at den generelt vil straffe fredelig udøvelse af mindretalsrettigheder (1).
Loven gælder alle i Kina. For det ulovligt besatte Tibet betyder det, at lovgrundlaget for bevarelsen af selve den tibetanske identitet undergraves. Det er med andre ord Kinas ”Endlösung” i Tibet, som skal gøre tibetanerne til kinesere for at fjerne enhver modstand mod besættelsen.
I forvejen er de fleste tibetanske skolebørn allerede blevet fjernet fra deres forældre og sendt til koloniale kostskoler, hvor de lever adskilt fra tibetansk kultur og primært undervises på kinesisk (2).
Vi samles derfor i solidaritet med det tibetanske folk og for at sætte fokus på:
• Beskyttelse af tibetanernes grundlæggende menneskerettigheder
• Retten til at bevare tibetansk sprog, kultur og religion
• Beskyttelse af Tibets kulturelle og religiøse arv
• En fredelig løsning på konflikten mellem Tibet og Kina gennem dialog
• Retten til at bevare tibetansk sprog, kultur og religion
• Beskyttelse af Tibets kulturelle og religiøse arv
• En fredelig løsning på konflikten mellem Tibet og Kina gennem dialog
Vi opfordrer desuden vores regering og politikere til at lægge pres på Kina for at modarbejde denne politik og i stedet stille krav til de kinesiske myndigheder til gengæld for at opretholde det danske samarbejde og samhandlen med Kina.
Din deltagelse kan være med til at skabe opmærksomhed om en udvikling, som utvivlsomt vil få alvorlige konsekvenser for Tibets fremtid.
Demonstrationen er del af en global ”Day of Action”, der også markeres i mange andre lande.
Stop China’s Ethnic Unity Law
Stop China’s Assimilation Policies
Stop Erasing Tibetan Identity
Stand with Tibet
Free Tibet!




