Regeringen afviser Dalai Lama og ændrer igen sin Tibetpolitik
Pressemeddelelse, den 21. december 2014
Støttekomiteen for Tibet bad i en email afsendt den 14. december statsministeren og udenrigsministeren tage initiativ til at møde Dalai Lama, når han gæster Danmark den 11.-12. februar (1). Når udenrigsminister Martin Lidegaard i går udtalte til Ritzau, at regeringen ikke vil møde den tibetanske leder, er det skuffende, men ikke overraskende. I de seneste år har det kun været regeringsledere i stormagter som USA og Storbritannien samt i østeuropæiske lande (der fra egen erfaring ved, at man er nødt til at optræde principfast over for kommunistiske diktaturer), der har mødt den tibetanske leder (2).
Men det ordvalg, som Lidegaard anvender i sin afvisning af Dalai Lama, er opsigtsvækkende og et udtryk for, at det danske knæfald for Kina har nået nye dybder, for det markerer endnu en dansk politisk drejning mod Kina og væk fra tibetanerne og menneskerettighederne, hvilket må tolkes som en ændring af den danske Tibetpolitik.
"Imod spillereglerne"
Lidegaard lader forstå, at det ville være imod "spillereglerne" for dialogen med Kina, hvis regeringen mødtes med Dalai Lama: "Jeg er bange for, at vi forpasser vores mulighed for at påvirke Kina, hvis vi ikke respekterer de spilleregler, vi har sat op for dialogen", siger udenrigsministeren til Ritzau. Det er en ny politik. I Støttekomiteen for Tibet er vi ikke bekendte med, at der er noget præcist formuleret sæt spilleregler for "den kritiske dialog" med Kina, eller at sådanne spilleregler skulle forhindre regeringen i at møde Dalai Lama. Tværtimod fremhævede de partier, der forsvarede regeringens verbalnote (3) om Tibet i 2009, at verbalnoteteksten netop undgik at give indrømmelser, der betød, at regeringen ikke længere ville kunne modtage Dalai Lama (4). Hidtil har der været en konsensus blandt verbalnotens støttepartier om, at spørgsmålet om regeringens eventuelle modtagelse af Dalai Lama skulle tages op i Det udenrigspolitiske Nævn, når det blev aktuelt. Lidegaards formulering tyder på, at det nu er blevet en fast dansk politik, at regeringen ikke vil modtage Dalai Lama. Det ville være helt uhørt og imod den politik, som Danmark hidtil har fulgt. En sådan holdningsændring ville desuden stride imod og undergrave den seneste Folketingsvedtagelse om Danmarks Tibetpolitik fra den 27. maj 2011, hvor et stort flertal pålagde regeringen at arbejde for, at Kina skal forhandle med Dalai Lama om Tibets fremtid (5). Hvis vi ikke selv vil tale med Dalai Lama, hvordan skulle vi da kunne overtale Kina til det?
"Repekt for Kinas forfatning"
Støttekomiteen for Tibet har ikke selv fået noget svar fra hverken Lidegaard eller Thorning.
----------------------------------------------
Støttekomiteen for Tibet's brev til statsministeren, den 14. december 2014
Kære statsminister Helle Thorning-Schmidt
Støttekomiteen for Tibet vil gerne anmode dig om at invitere Dalai Lama til et møde med dig, når han besøger Danmark den 11.-12. februar. Det er snart fem år siden, at en dansk statsminister sidst mødtes med det tibetanske folks vigtigste repræsentant. Sådanne møder er vigtige for tibetanerne, der er optaget af at blive hørt og af, at der lægges et politisk pres på Kina om at gå i forhandlinger med Dalai Lamas repræsentanter og forbedre menneskerettighedssituationen i Tibet.
Dalai Lama tager ikke længere selv initiativ til møder med politikere eller regeringsledere, men det tibetanske folks skæbne ligger ham altid på sinde, og han deltager gerne i møder for bl.a. at arbejde for en fredelig løsning på det tibetanske folks problemer under kinesisk besættelse. Selvom Dalai Lamas besøg i Danmark er apolitisk, ser Støttekomiteen for Tibet det som en vigtig anledning til at lade det tibetanske folks ønsker blive hørt af det officielle Danmark.
Hvis du beslutter at møde Dalai Lama, kommer du ikke til at stå alene. Barack Obama mødte Dalai Lama i februar i år. I 2013 blev Dalai Lama modtaget af den polske premierminister og Litauens præsident. Hollands udenrigsminister mødte Dalai Lama den 10. maj 2014, og David Cameron modtog ham i 2012. Se http://www.dalailama.com/biography/dignitaries-met.
Siden Dalai Lama i 2009 sidst mødte en dansk statsminister, er han gået af som Tibets formelle statsoverhoved, og den tibetanske eksilregering har forladt en styreform (Ganden Podrang), der havde været i kraft siden 1642, og som gjorde Dalai Lamaen til regeringsleder.
Det kinesiske styre vil derfor have en dårlig sag, hvis det ønsker at udlægge dit evt. møde med Dalai Lama som en særlig dansk provokation af Kina. Det har hele tiden været dansk politik at fastholde en balance mellem vore nære handels- og sikkerhedspolitiske interesser og spørgsmålene om menneskerettigheder og respekten for folkenes ret til selvbestemmelse.
Vi finder, at det er af den største vigtighed, at den danske regering fremover vægter spørgsmålet om menneskerettigheder lige så højt som vore handels- og sikkerhedspolitiske interesser. Når Tibet diskuteres i Folketinget såvel som i medierne, fremstilles et overdrevent hensyn til den kinesiske ledelses "følelser" og "kerneinteresser" i Tibetspørgsmålet ofte som en realpolitisk nødvendighed for et lille land som Danmark. Vi mener imidlertid, at det på langt sigt også er realpolitik dels at tage hensyn til det tibetanske folks interesser og dels at forsvare de fundamentale værdier, som Danmark har bygget sit eget politiske system på. Demonstrerer den danske regering, at den ikke lytter til tibetanerne, fremmer vi ufred og oprør og bidrager til at destabilisere det centrale Asien. Går vi på kompromis med vore værdier om ytringsfrihed, demokrati og menneskerettigheder, undergraver vi de principper, som er essentielle for vedligeholdelsen af vores livsform. De er vore kerneinteresser.
Det har i årtier været dansk politik at opfordre til dialog mellem Kina og Tibet. Senest med vedtagelse V 70 fra den 27. maj 2011 (http://www.ft.dk/samling/20101/vedtagelse/V70/index.htm), hvor Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for tibetanernes rettigheder og for en genoptagelse af den dialog mellem den kinesiske ledelse og repræsentanter for Dalai Lama, som gik i stå efter januar 2010. Det ligger i naturlig forlængelse af den politik, at du som statsminister tager initiativ til at møde den person, som de skiftende danske regeringer har ønsket, at kineserne skal forhandle med. Omvendt mener vi, at det vil undergrave den officielle danske Tibetpolitik, hvis Danmarks og de vestlige landes statsoverhoveder søger at undgå Dalai Lama i et misforstået hensyn til Kinas udemokratiske ledelse.
Med venlig hilsen
Anders Højmark Andersen
Formand
Støttekomiteen for Tibet
5055 2842