Dalai Lama møder 16 Folketingsmedlemmer
Pressemeddelelse, den 9. februar 2015 (opdateret den 11/2)
Dalai Lama møder 16 medlemmer af Folketinget under sit ophold i Danmark. Mødet er arrangeret af Støttekomiteen for Tibet i samarbejde med arrangørerne af Dalai Lamas besøg samt Office of Tibet i London og finder sted i et lokale i Bella Center torsdag den 12. februar kl. 8.15-9.15. Vi har bedt politikerne ankomme til indgang B0 (B nul) senest kl. 8.00.
De 16 MF'ere repræsenterer alle otte partier i Folketinget. Vi har fortrinsvis henvendt os til medlemmer af Det udenrigspolitiske Nævn og Udenrigsudvalget, men også enkelte andre, der i tidens løb har vist interesse for Tibet. Der er ingen bestemt dagsorden for mødet, som har til formål at give de folkevalgte en mulighed for at orientere sig om Tibets situation og stille spørgsmål til Dalai Lama.
Arrangementet er lukket for pressen og offentligheden, men pressen har mulighed for at tale med de deltagende politikere før og efter mødet ved at tage opstilling oven for rulletrapperne lige indenfor indgang B0.
Følgende politikere deltager:
Mette Gjerskov (S)
Yildiz Akdogan (S)
Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Zenia Stampe (RV)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Özlem Cekic (SF)
Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
Nikolaj Villumsen (EL)
Christian Juhl (EL)
Pernille Skipper (EL)
Mette Bock (LA)
Lars Barfoed (KF)
Søren Pind (V)
Jakob Ellemann-Jensen (V)
Pia Kjærsgaard (DF)
Søren Espersen (DF)
Med venlig hilsen
Anders Højmark Andersen
Formand
Støttekomiteen for Tibet
5055 2842