Den 9. december 2009 anerkendte den danske regering for første gang Tibet som en del af Kina. Det skete gennem en såkaldt verbalnote, der også "modsatte sig” Tibets uafhængighed.
Tibet har en historie, der går længere tilbage end Danmarks. Kina besatte Tibet ulovligt i 1950 og holder i dag landet i et jerngreb.
Verbalnoten er i strid med folkeretten og med Danmarks forpligtelser og interesser. Den krænker desuden tibetanernes selvbestemmelsesret og modvirker en forhandlingsløsning. Læs uddybningen i selve forslaget.
Støttekomiteen for Tibet forsøger nu at få Folketinget til at annullere verbalnoten. Det gør vi gennem dette borgerforslag. Vi håber, at du vil underskrive det og bede dine venner gøre det samme!
En række danske organisationer støtter i morgen lørdag det kinesiske folks modige protester imod deres regering med en demonstration foran Kinas ambassade i Hellerup (kl. 13-14) og senere på Amagertorv (15-16).
Demonstrationen finder sted på FN’s menneskerettighedsdag den 10. december og gælder desuden et værdigt liv med ytringsfrihed og menneskerettigheder i Vietnam, Tibet, Østturkestan og Hong Kong.
Vi opfordrer folk til at møde op med A4-ark – enten blanke eller med budskaber.
Desuden medbringer vi bannere, stearinlys, flag og plakater.
Arrangører:
Støttekomiteen for Vietnam Students for a Free Tibet- Denmark Dansk Selskab for Tibetansk Kultur Støttekomiteen for Tibet Viet Tan Danmark Medlemmer af Federation for a Democratic China
Åbent brev om en diplomatisk boykot af OL
Kære udenrigsminister Jeppe Kofod
Åbent brev om en diplomatisk boykot af OL i Beijing
Jeg skriver til dig på vegne af Støttekomiteen for Tibet for at opfordre dig til at iværksætte en diplomatisk boykot af OL i Beijing i februar 2022 i stil med USA, UK, Canada, Australien, New Zealand og Litauen og til at arbejde for, at så mange EU-lande som muligt gør det samme.