Demonstration ved Kinas ambassade den 10. marts 2018
STED: Øregårds Allé 25, 2900 Hellerup
TID: Lørdag den 10. marts kl. 14
https://www.facebook.com/events/1954383098224442/
Den 10. marts har været markeret verden over siden folkeopstanden i Lhasa på den dato i 1959. I år markerer vi dog især 10-året for opstanden i Tibet i 2008. Ifølge en optælling af Tibets regering i eksil fandt der 344 separate protestaktioner sted over det meste af Tibet, og mere end 100 tibetanere mistede livet.
Opstanden i Tibet fandt sted før OL i Beijing, bl.a. fordi det stod klart, at Kina ikke havde i sinde at opfylde de løfter om menneskerettigheder, som det kinesiske styre afgav for at blive tildelt OL i 2001. Lad os minde kineserne om, at vi ikke har glemt det, og at vi fortsat kræver respekt for det tibetanske folks rettigheder.
Til demonstrationen spilles der bl.a. på et stort tibetansk tempelhorn, der holdes en tale af forkvinden for Dansk Selskab for Tibetansk Kultur, Grethe Sørvig, og den tibetanske nationalsang synges. Demonstrationen varer højst en time.
Arrangører: Støttekomiteen for Tibet, Dansk Selskab for Tibetansk Kultur og Studerende for et Frit Tibet.
Frit Tibet!