Møde for nye frivillige i Støttekomiteen for Tibet

I den nærmeste fremtid planlægger vi en række aktiviteter for at skabe fokus på Tibet i Danmark, herunder bl.a. deltagelse i den multikulturelle festival Smag Verden og en tibetansk kulturaften med dans, musik, taler og film. Vi håber, at du har lyst til at vide mere om disse aktiviteter og evt. bidrage til dem.


Derfor vil vi gerne invitere dig til et møde for komiteens frivillige:

Torsdag den 13. juni klokken 19:30, Ryesgade 90 A, 2100 København Ø


Alle er velkomne! På mødet viser vi først en kort film om den aktuelle situation i Tibet. Derefter introducerer vi de kommende aktiviteter. Kom og hør mere og hils på de andre frivillige og nye ansigter i komiteen.

Da vi gerne vil byde på lidt at drikke samt snacks, må du gerne give besked om du deltager til komiteens nye frivilligkoordinator Heidi Young - email: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. , tel: 2989 4492.

De bedste hilsener,
Heidi Young (bestyrelsesmedlem)
Anders H. Andersen (formand)
Støttekomiteen for Tibet

Bliv aktiv - gør en forskel

Har du lyst til selv at gøre noget for tibetanernes sag? Støttekomiteen for Tibet har altid brug for nye aktive

Læs mere…

Betalingsoplysninger

Bank: reg.nr. 1551, kontonr. 2719134

MobilePay: 85230 (kan ikke anvendes i butikken)

  • Demo imod kinesisk propaganda på dragebådsfestival
    Kinas drøm, Tibets mareridt, Danmarks dilemma
     
    TID: Søndag den 31. maj kl. 10-14
    STED: Islands Brygge 22, København S
     
    Under paroler som ”Love & Peace”, kulturudveksling, venskab og inklusion inviterer Kinas ambassade og en lang række kinesiske virksomheder og foreninger den 29.-31. maj til dragebådsfestival på Islands Brygge.
  • To politiledere skyldige i at lyve for retten i Tibetsagen

    To politiledere skyldige i at lyve for retten i Tibetsagen 

     

    Under et retsmøde kl. 10 onsdag den 29. oktober 2025 stadfæstede Østre Landsret byrettens dom fra den 1. november 2023 over to politifolk, der hver blev idømt en måneds betinget fængsel for falsk forklaring under et retsmøde i Tibetsagen den 13. august 2013. Dermed er der skrevet dansk retshistorie, idet politifolk i Danmark - såvidt vi ved - ikke tidligere er dømt for at lyve i retten. 

    Læs mere…  
  • Pandahær indtager Kinas propagandafestival i Sydhavnen

    Dansk Kina-Kritisk Selskab og Støttekomiteen for Tibet arrangerer søndag den 22. juni en demonstration under afholdelsen af dragebådsfestivalen i Københavns sydhavn. Festivalen er arrangeret af bl.a. den kinesiske ambassade, og et af dens formål i år er at fejre 75 års diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Kina.

    Læs mere…