11 danske kandidater støtter Tibet

Aktiv dansk deltagelse i Europa-Parlamentets arbejde for Tibet er på vej!

 Støttekomiteen for Tibet har opfordret kandidater til Europa-Parlamentsvalget til at love at støtte Tibet, hvis de bliver valgt. Det har 11 af kandidaterne gjort indtil nu. Dermed har danskerne fået mulighed for at stemme på en kandidat, der lover at:

- forsvare Danmark og EU mod kinesisk indblanding i vores demokratier og trusler mod vores sikkerhed, såsom transnational undertrykkelse af tibetanere i vore lande;

- fremme de principper og værdier, som Danmark og EU er baseret på, inklusive respekt for menneskerettigheder, retssikkerhed, demokrati og kulturel diversitet;

- støtte det tibetanske folks fredelige kamp mod kinesisk undertrykkelse.

Vores opfordring er en del af et samlet initiativ i alle EU-landene, EU4Tibet, der koordineres af Europa-Parlamentets Tibet Interest Group, Tibets eksilregering og vores søsterorganisationer i udlandet.

De 11 kandidater er – i alfabetisk rækkefølge efter efternavn:

Ibrahim BENLI, Enhedslisten

Per CLAUSEN, Enhedslisten

Valentina CRAST, Alternativet

Niels Christian DAHL, Socialdemokratiet

Sigrid FRIIS, Radikale Venstre

Steen HOLM IVERSEN, Konservative Folkeparti

Christian SCHMIDT JACOBSEN, Enhedslisten

Emil NJOR, Socialistisk Folkeparti

Kira Marie PETER-HANSEN, Socialistisk Folkeparti

Tortsen RINGGAARD, Enhedslisten

Julius SCHUBRING, Alternativet

Blandt de 11 kandidater, der repræsenterer i alt 6 partier, er tre spidskandidater, Per Clausen (EL), Sigrid Friis (RV) og Kira Marie Peter-Hansen (SF).

Europa-Parlamentet har i mange år ydet en væsentlig støtte til den tibetanske frihedskamp og har fx vedtaget mere end 50 resolutioner om Tibet, senest den 14. december 2023. Hidtil har ingen danske medlemmer af Europa-Parlamentet dog (såvidt vi er orienteret) været medlem af parlamentets Tibet Intergroup eller den nuværende Tibet Interest Group. De tre spidskandidaters løfter tyder på, at det bliver ændret i år!

Under præsident Xi Jinping er menneskerettighedssituationen i Tibet blevet dramatisk forværret i de seneste år. Tibet er blevet omdannet til en politistat med udbredte kontrol- og overvågningsforanstaltninger, adgang til information er meget begrænset, og tibetanerne kan ikke rejse frit.

Freedom House, som vurderer landenes frihedsværdier, giver Tibet 0 point ud af 100 mulige points. Tibet er hermed det næstlavest rangerende land/territorium i verden.

Ifølge FN-eksperter har Kina tvangsfjernet ca. 1 million tibetanske børn og sat dem i kostskoler langt fra deres hjem. Her lærer man fortrinsvis børnene kinesisk og om kinesisk kultur, så de mister deres tibetanske sprog og identitet. FN-eksperterne kalder Kinas uddannelsessystem i Tibet for assimilation.

Med venlig hilsen

Anders Højmark Andersen

Forperson

Støttekomiteen for Tibet

Bliv aktiv - gør en forskel

Har du lyst til selv at gøre noget for tibetanernes sag? Støttekomiteen for Tibet har altid brug for nye aktive

Læs mere…

Betalingsoplysninger

Bank: reg.nr. 1551, kontonr. 2719134

MobilePay: 85230 (kan ikke anvendes i butikken)

  • 11 danske kandidater støtter Tibet

    Aktiv dansk deltagelse i Europa-Parlamentets arbejde for Tibet er på vej!

     Støttekomiteen for Tibet har opfordret kandidater til Europa-Parlamentsvalget til at love at støtte Tibet, hvis de bliver valgt. Det har 11 af kandidaterne gjort indtil nu. Dermed har danskerne fået mulighed for at stemme på en kandidat, der lover at:

    Læs mere…  
  • Tibets eksilpræsident Penpa Tsering besøger Danmark

    Pressemeddelelse, 2. maj 2023

    I eftermiddag bliver Tibets eksilpræsident (Sikyong) Penpa Tsering modtaget af repræsentanter fra det Tibetanske Samfund og danske Tibetforeninger i Københavns lufthavn. Han indleder hermed et 3-dages besøg i Danmark arrangeret af Støttekomiteen for Tibet i samarbejde med Office of Tibet i London.

    Det er Penpa Tserings første besøg i Danmark som præsident.

    Læs mere…  
  • Borgerforslag om verbalnoten til Kina
    Annuller regeringens verbalnote om Tibet!
     
    Underskriv borgerforslaget her: 
     
    Den 9. december 2009 anerkendte den danske regering for første gang Tibet som en del af Kina. Det skete gennem en såkaldt verbalnote, der også "modsatte sig” Tibets uafhængighed.
     
    Tibet har en historie, der går længere tilbage end Danmarks. Kina besatte Tibet ulovligt i 1950 og holder i dag landet i et jerngreb.
     
    Verbalnoten er i strid med folkeretten og med Danmarks forpligtelser og interesser. Den krænker desuden tibetanernes selvbestemmelsesret og modvirker en forhandlingsløsning. Læs uddybningen i selve forslaget.
     
    Støttekomiteen for Tibet forsøger nu at få Folketinget til at annullere verbalnoten. Det gør vi gennem dette borgerforslag. Vi håber, at du vil underskrive det og bede dine venner gøre det samme!
     
    Læs mere om verbalnoten her: http://www.tibetkomite.dk/verbalnoten-om-tibet