Tibets historiske forhold til Kina

Tibets historiske forhold til Kina 

Tibet var fra 1720-1911 tilknyttet det manchuriske qingdynasti (der regerede Kina), men kun som en form for protektorat. Før da var Tibet uafhængigt, og landet har en historie som kongedømme, der går tilbage til godt 100 år før vor tidsregning. Tibets historie er dokumenteret af skrevne kilder på tibetansk fra tidligt i det 7. århundrede.

At Tibet i tiden 1720-1911 med nogen ret kan beskrives som en form for vasalstat under qingkejserne betød ikke, at Tibet havde mistet sin suverænitet. Kina havde i denne periode ikke suverænitet (højhedsret), men højst suzerænitet (overhøjhed/overherredømme) i Tibet. Begrebet 'suzerænitet' bliver hovedsageligt brugt om internationale relationer (dvs. forhold mellem suveræne stater), hvor den ene stat helt eller delvist repræsenterer den anden stat overfor omverdenen. I sin grundbog i folkeret, "International Law", skriver L. F. L. Oppenheim:

 

"Modern suzerainty involves only a few rights of the suzerain State over the vassal State which can be called constitutional rights. The rights of the suzerain State over the vassal are principally international rights, of whatever they may consist. Suzerainty is by no means sovereignty. It is a kind of international guardianship, since the vassal State is either absolutely or mainly represented internationally by the suzerain State."[1] (vores kursiv)

 

Et suzerænitetsforhold ophæver altså ikke vasalstatens suverænitet. Med andre ord kan man sige, at Tibet var selvstændigt, men ikke helt uafhængigt i dette tidsrum. Tibet underkastede sig i denne periode aldrig qingkejserne og formaliserede aldrig protektoratet gennem nogen traktat. Forholdet mellem Kina og Tibet hvilede især på en personlig forbindelse (tibetansk: chøyøn) mellem Dalai Lamaen og manchukejseren, hvor Dalai Lamaen var kejserens religiøse overhoved til gengæld for militær beskyttelse.[2]

 

I det 19. århundrede førte Tibet trods manchuernes indflydelse i nogen grad sin egen udenrigspolitik og indgik traktater med bl.a. Ladakh/Kashmir (1842 og 1852)[3] og Nepal (1856)[4]. I slutningen af det 19. århundrede forsøgte Storbritannien at opnå handelsrettigheder i Tibet gennem traktater med Kina, men den tibetanske regering respekterede ikke disse aftaler, hvilket førte til en britisk invasion af Tibet i 1904. Efter qingdynastiets kollaps i 1911 udviste de tibetanske myndigheder manchuernes repræsentanter fra landet, og den 13. Dalai Lama erklærede Tibet uafhængigt[5]. Mongoliet var det eneste land, der eksplicit anerkendte Tibet. Det skete gennem en traktat med Tibet den 11. januar 1913[6].

 

Støttekomiteen for Tibet

Den 25. maj 2011



[1] Citeret på side 4 i Kina-Tibet. Referat. P.J.I. jr.nr. 5.O.8., Kina-Thibet: politisk forhold, 000650-010858. Pakke I, Udenrigsministeriets arkiv.

[2] Kina selv påberåber sig i øvrigt hverken qingdynastiets protektorat eller invasionen i 1949-51 som grundlag for sin nuværende suverænitetsudøvelse i Tibet, men argumenterer at Tibet blev en uadskillelig del af Kina i det 13. århundrede, eftersom det mongolske imperium, der erobrede både Tibet og Kina, "unified the whole of China in 1279", og at de efterfølgende regimer i Kina arvede retten til at regere Tibet. Kilde: "Tibet – Its Ownership And Human Rights Situation", p. 4. Beijing 1992: Information Office of the State Council of the People's Republic of China. Det er en opfattelse, som stort set ingen vestlige historikere deler.

[3] Ladakhi Letter of Agreement (1842), http://www.tibetjustice.org/materials/treaties/treaties3.html og Agreement Between Tibet and Kashmir (1852), http://www.tibetjustice.org/materials/treaties/treaties4.html

[4] Treaty Between Tibet and Nepal (1856), http://www.tibetjustice.org/materials/treaties/treaties5.html og http://www.tibetjustice.org/materials/treaties/treaties6.html.

[5] Proclamation Issued by His Holiness the Dalai Lama XIII (1913), http://www.tibetjustice.org/materials/tibet/tibet1.html.

[6] Treaty of Friendship and Alliance Between the Government of Mongolia and Tibet (1913), http://www.tibetjustice.org/materials/treaties/treaties14.html.

Bliv aktiv - gør en forskel

Har du lyst til selv at gøre noget for tibetanernes sag? Støttekomiteen for Tibet har altid brug for nye aktive

Læs mere…

Betalingsoplysninger

Bank: reg.nr. 1551, kontonr. 2719134

MobilePay: 85230 (kan ikke anvendes i butikken)

  • Kinas A4-demonstrationer fortsætter i Danmark

    En række danske organisationer støtter i morgen lørdag det kinesiske folks modige protester imod deres regering med en demonstration foran Kinas ambassade i Hellerup (kl. 13-14) og senere på Amagertorv (15-16).

    https://www.facebook.com/events/463266102638937/

    Demonstrationen finder sted på FN’s menneskerettighedsdag den 10. december og gælder desuden et værdigt liv med ytringsfrihed og menneskerettigheder i Vietnam, Tibet, Østturkestan og Hong Kong.

    Vi opfordrer folk til at møde op med A4-ark – enten blanke eller med budskaber.

    Desuden medbringer vi bannere, stearinlys, flag og plakater.

    Arrangører:

    Støttekomiteen for Vietnam
    Students for a Free Tibet- Denmark
    Dansk Selskab for Tibetansk Kultur
    Støttekomiteen for Tibet
    Viet Tan Danmark
    Medlemmer af Federation for a Democratic China

     
  • Åbent brev om en diplomatisk boykot af OL

    Kære udenrigsminister Jeppe Kofod

    Åbent brev om en diplomatisk boykot af OL i Beijing

    Jeg skriver til dig på vegne af Støttekomiteen for Tibet for at opfordre dig til at iværksætte en diplomatisk boykot af OL i Beijing i februar 2022 i stil med USA, UK, Canada, Australien, New Zealand og Litauen og til at arbejde for, at så mange EU-lande som muligt gør det samme.

    Læs mere…  
  • Danmark bør støtte uighurerne

    Danmark bør støtte uighurerne

    Pressemeddelelse, torsdag den 1. oktober

    Støttekomiteen for Tibet har i dag kl. 14:30 foretræde for Folketingets udenrigsudvalg sammen med den dansk-tyske antropolog og uighurekspert Rune Steenberg. Vi vil informere om masseinterneringen af uighurerne og deres tvangsarbejde på fabrikker, der bl.a. leverer til danske firmaer.

    Folketinget og regeringen bør fordømme Kinas igangværende kulturelle folkemord i Xinjiang og forbyde danske firmaer og institutioner at samarbejde med kinesiske virksomheder eller institutioner, der medvirker til undertrykkelsen. Desuden bør regeringen aktivt støtte og beskytte de landflygtige uighurer, der også i deres eksil er forfulgt af Kina (1).

    Læs mere…